Er den danske ph.d.-uddannelse tidssvarende?

Giver ph.d.-uddannelsen tilstrækkeligt gode og vide rammer for kreativitet, risikovillighed og nybrud? Og klæder den i tilstrækkelig grad de studerende på til et arbejdsliv og en karriere uden for universiteterne? DFIR undersøger om ph.d.-uddannelsen er tidssvarende, og om uddannelsen bør justeres.

Ph.d.-uddannelsen er drivmidlet i den danske forsknings- og innovationsmotor. Den danske ph.d.-uddannelse er af høj international kvalitet og giver et positivt samfunds- og privatøkonomisk afkast. Med globaliseringsaftalen i 2006 steg antallet af fuldførte ph.d.’er i Danmark fra lidt under 1.000 i 2005 til lidt under 2.300 i 2016.

Samtidig er vejen til en fastansættelse på universiteterne blevet forlænget. I en nylig undersøgelse af ph.d.-årgang 2013 er kun omkring 15 pct. ansat på et universitet ti år efter endt ph.d. Imidlertid fandt kun halvdelen af ph.d.’erne med en dansk kandidatuddannelse beskæftigelse i den private sektor i 2020. Og i den kommunale sektor er der ikke tradition for at ansætte ph.d.'er.

I perioden 2010-2020 er Danmarks forskningsmæssige gennemslagskraft faldet, målt på andelen af danske videnskabelige artikler, der hører til blandt de 10 % mest citerede i verden. En forklaring på den faldende gennemslagskraft er, at det øgede optag af ph.d.-studerende har ført til flere publikationer, der ikke er blandt de 10 pct. mest citerede. En anden forklaring er, at der ikke er tilstrækkelig plads til kreativitet og nybrud i ph.d.-projekterne.

DFIR lægger i dette projekt op til en undersøgelse af, hvorvidt kvaliteten og relevansen af den danske forskeruddannelse kan øges. Rådet vil med sit projekt gennemføre tre analyser baseret på tre forskellige arbejdshypoteser:

  1. Der er ikke tilstrækkelig plads til nybrud, kreativitet og fejltrin i den danske ph.d.-uddannelse.
  2. Ph.d.-uddannelsen er for ensidigt orienteret mod en forskerkarriere, selvom den indeholder værdifulde elementer for aftagerne uden for universiteterne.
  3. Ph.d.-uddannelsen forbereder ikke tilstrækkeligt til iværksætteri og til at løfte innovationskraften i den private og offentlige sektor.

DFIR ønsker på baggrund af undersøgelsen at initiere en drøftelse af, om vi får det bedste ud af de anslåede 9 mia. kr., der årligt investeres i ph.d.-uddannelsen. Ph.d.-uddannelsen skal dels være med til at opretholde dansk forsknings høje, internationale kvalitet. Dels skal dansk erhvervsliv – både offentligt og privat – blive bedre til at optage og realisere gevinsterne af forskning og innovation.

Som indledning til projektet har DFIR offentliggjort to debatindlæg

Tidsplan

Projektet er påbegyndt november 2024. DFIR vil afrapportere endeligt på projektet i marts 2026.

Arbejdsgruppe

DFIR’s arbejdsgruppe for analyseprojektet er:

  • Lene Tanggaard (projektleder)
  • Tine Jess
  • Poul Toft Frederiksen