Den offentlige innovationsfremmeindsats har i mange år været målrettet de små og mellemstore virksomheder. DFiR er på baggrund af målgruppeprojektet kommet med ni anbefalinger til, hvordan flere kunne få gavn af indsatsen.
DFiR’s rapport ”Innovationsmodne virksomheder (IMV’er) – en ny målgruppe for innovationsfremmeindsatsen” viser, at virksomheder, der gør brug af innovationsfremmeindsatsen, har gavn af det. Målt på arbejdsproduktivitet oplever virksomheder, der bruger innovationsfremmeindsatsen, større vækst end virksomheder, der ikke gør.
DFiR konstaterer blandt andet, at ca. ¾ af de FoU-aktive virksomheder ikke gør brug af innovationsfremmeindsatsen, selv om de ville have gavn af det, og at der er store brancher, som bidrager massivt til samfundsøkonomien, som er meget lidt innovative. Her er et uudnyttet potentiale.
DFiR fremlægger i rapporten ni anbefalinger til, hvordan flere kan få gavn af innovationsfremmeindsatsen gennem mere fokuserede målgrupper.
Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme foreslog i 2018 at forenkle erhvervsfremmeindsatsen gennem en ny organisering med færre aktører. Holland har f.eks. forenklet sit innovationsfremmesystem gennem en national strategi, samarbejde og arbejdsdeling - og langsigtet planlægning. DFiR sammenfatter i dette brief internationale erfaringer, som har ført til forenkling uden forsimpling, og som vi kan lære af i Danmark.
DFiR igangsatte projektet i slutningen af 2017. Projektet bygger videre på rådets tidligere projekt om innovationsstrukturen, jf. DFiR’s årsrapport 2016, ”Viden i sammenhæng”
DFiR har gennem en række delelementer afdækket, hvem målgrupperne har været for det hidtidige innovationssystem, hvem der har brugt, hvem der ikke har brugt det, samt om brugerne er identiske med målgrupperne, og endelig hvorfor ikke-brugerne ikke har gjort brug af systemet.
Læs baggrundsmateriale fra delelementerne her