Projektets formål har været at give et billede af Danmarks internationale videnbalance ved at belyse, analysere og vurdere cirkulationen af viden mellem Danmark og udlandet.
DFiR har undersøgt bevægelserne af økonomiske og menneskelige ressourcer til og fra udlandet samt omfanget af samarbejder. Det er sket ved at identificere relevante indikatorer, som kan belyses gennem tilgængelige data.
Som afsæt for projektet udgav DFiR i marts 2019 DFiRbreif 15, der så nærmere på niveauet af internationale forskermobilitet - og om der var en balance.
De konkrete opgørelser og analyser af de udvalgte indikatorer med tilhørende tilgængelige data, er blevet gennemført af konsulenter fra bureauet Højbjerre Brauer Schultz på opdrag af DFiR.
DFiR havde antaget, at en lille, åben og højteknologisk økonomi som den danske med et meget højt niveau af forskning og innovation samt et i international sammenhæng højt investeringsniveau af forskning og innovation ville ligge i OECD-toppen på stort set alle parametre af international videnudveksling. Det viste sig ikke at være tilfældet.

DFiR anbefaler, at der tages initiativ til at afdække, hvad grundene er til de danske placeringer. Hvis der er grund til bekymring, er det afgørende vigtigt at sætte ind med initiativer, der understøtter international videninteraktion, herunder i særlig grad med fokus på det private erhvervsliv.
Læs DFiR's rapport og anbefalinger samt de bagvedliggende rapporter:
Projektet om videnbalance er drevet af DFiR's arbejdsgruppe
Formand for DFiR Jens Oddershede
Formand for DFiR-arbejdsgruppe Søren Bech
Sekretariatschef Karin Kjær Madsen