DFIR er et uafhængigt råd, der arbejder for at styrke og fremme forskning, teknologiudvikling og innovation i Danmark. DFIR rådgiver regeringen, herunder især uddannelses- og forskningsministeren, samt Folketinget. Rådet blev etableret i 2014.
DFIR, der står for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, er et uafhængigt råd, som arbejder for at styrke og fremme forskning, teknologiudvikling og innovation i Danmark.
DFIR rådgiver regeringen, herunder især uddannelses- og forskningsministeren, samt Folketinget. Rådet blev etableret i 2014 efter en omlægning og udvidelse af det tidligere Danmarks Forskningspolitiske Råd.
DFIR’s formål er at tilvejebringe et sagkyndigt grundlag for en oplyst og effektfuld forsknings- og innovationspolitik. Dette ved at analysere tendenser, udfordringer og potentialer inden for forsknings- og innovationssektoren og med afsæt i et analysebaseret grundlag at afgive anbefalinger om mulige løsninger og strategiske retninger, der kan gavne det danske samfund.
DFIR blev etableret i 2014, efter en omlægning og udvidelse af det tidligere Danmarks Forskningspolitiske Råd, som blev nedsat i 2004. Formålet med ændringen var at inkludere innovationsaspekter mere direkte i rådets arbejde. I 2014 ændrede rådet derfor officielt navn til DFIR - Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd - for bedre at afspejle dets udvidede fokus. Samtidig blev der indført nye og bredere retningslinjer for rådets arbejde og sammensætning.
DFIR består af medlemmer som er eksperter inden for forskellige felter relateret til forskning og innovation. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab af uddannelses- og forskningsministeren efter en åben nomineringsproces, hvor både offentligheden og relevante institutioner kan indstille kandidater.
Rådet repræsenterer både en ekspertstemme og en konsensusstemme, da medlemmerne arbejder ud fra en flerstemmighed, hvor flere eksperter med forskellige baggrunde bidrager med et samlet bud.
Hvert medlem tjener en periode på tre år og har mulighed for at blive genudpeget én gang. Formanden for DFIR, der spiller en central rolle i koordineringen af rådets arbejde, godkendes af regeringen. Rådet består af ni medlemmer som aktuelt er udpeget for perioden 2023 – 2026.
Det er DFIR’s medlemmer der beslutter, hvilke analyseprojekter, rådet vælger at igangsætte. I beslutningen indgår analyser af aktuelle trends og fremtidige behov inden for forskning og innovation, interne overvejelser og input fra eksterne stakeholders som forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder.
DFIR har som udgangspunkt kapacitet til at arbejde med to analyseprojekter ad gangen samtidig med videreførelse af tidligere projekter og derudover ad hoc opgaver som fx enkeltstående DFIR-briefs, debatarrangementer og andre formidlingsaktiviteter.
DFIR understøtter ikke lobbyvirksomhed eller særlige initiativer og interesser, men er altid åben for forespørgsler om specifikke analyser og temaer, og alle forespørgsler vurderes grundigt for at afgøre, om de ligger inden for rådets mandat og ressourcer. Dette for at sikre, at DFIR altid fokuserer på de mest relevante og indflydelsesrige emner i forhold til rådets formål.
DFIR’s formål er at rådgive Folketing og regering og har derfor en særlig opmærksomhed på analyser til disse aktører.
Analyseideer foreslås DFIR ved at kontakte sekretariatet, eller et af rådsmedlemmerne.
DFIR arbejder i en kombination af intern analysekapacitet i sekretariatet og ved at rådsmedlemmerne bidrager aktivt til analysearbejdet. Derudover indhentes ekstern ekspertise, hvor det skønnes nødvendigt for at kunne levere den ønskede analyse og rådgivning indenfor et givent område.
Rådet arrangerer derudover workshops, seminarer og konferencer, hvor medlemmerne diskuterer forskningsdata, tendenser og policyforslag. Interaktioner der også bidrager til at forme grundlaget for rådets anbefalinger.
I forbindelse med større projekter er DFIR organiseret i arbejdsgrupper bestående af 2-4 rådsmedlemmer. I hver arbejdsgruppe udpeges en arbejdsgruppeleder, og formandskabet og resten af rådet orienteres løbende om projekternes fremdrift samt godkender endelige produkter.
Det er typisk arbejdsgruppemedlemmer der udfører interviews, konsultationer og andre mere formelle møder. Sekretariatet er pennefører på publikationer, men rådsmedlemmer godkender alt indhold samt ordlyd.
En international tilgang i alle dele af rådets arbejde er et af DFIR’s tre grundprincipper. Derfor deltager DFIR løbende i internationale aktiviteter, som fremmer internationalt samarbejde, bidrager til at indhente inspiration og giver adgang til sparring samt et bredere perspektiv i rådets rådgivning.
DFIR mødes fx med det europæiske forum for videnskabelige rådgivere (European Science Advisors’ Forum, ESAF), det europæiske forsknings-, teknologi-, og innovationsråd (National STI Councils in Europe) og i initiativet for små avancerede økonomier (Small Advanced Economies Initiative). Desuden indgår sekretariatet i en række arbejdsgrupper i OECD.
DFIR har tre overordnede målgrupper for sin kommunikation. Den første er uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre. Den anden er centrale beslutningstagere uden for ministerier og Folketing. Det er f.eks. ledelserne ved offentlige institutioner, private og offentlige fonde samt F&U-intensive virksomheder. Den tredje målgruppe er interesseorganisationer, brancheforeninger, fagforeninger og tænketanke som fx Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne, IDA, Videnskabernes Selskab, ATV og Tænketanken DEA.
DFIR forsøger at udnytte værdien i flerstemmigheden så langt som muligt, men det er samtidig vigtigt med en grænse for, hvor tæt et medlem kan være på det, der diskuteres. Derfor har DFIR i sin forretningsorden fastsat rammer for at håndtere habilitet.
Hvis et rådsmedlem har en åbenlys interessekonflikt, forlader vedkommende rummet, når det pågældende emne diskuteres, eller når der afgives anbefalinger. Et medlem, der står over for en potentiel interessekonflikt, er forpligtet til at erklære denne konflikt så vedkommende kan blive udelukket fra den relevante del af diskussionen eller beslutningsprocessen. Dette vil i givet fald fremgå af DFIR’s publikation.
DFIR forpligter sig til høj grad af åbenhed om sit arbejde. Dette for at understøtte en bred forståelse og tillid til rådets arbejde og dets bidrag til samfundet. Ud over at publicere analyser, rapporter, policy brief og andet materiale på sin hjemmeside, afholder rådet også offentlige møder og høringer, hvor borgere og medier kan kommentere, stille spørgsmål og få indblik i rådets beslutningsprocesser. Medier og offentligheden opfordres til at deltage i DFIR's offentlige arrangementer og seminarer, og rådet er også aktivt på sociale medier med opdateringer om dets arbejde og kommende begivenheder.
DFIR har med afsæt i rådets analyser og rapporter løbende konsultationer med det politiske system i form af regering, ministeriets embedsmænd og Folketingets udvalg. Derudover er der et fast årligt møde mellem DFIR’s formand og UFM’s departementschef. Desuden er der løbende møder mellem DFIR’s sekretariat og ledelsen i Uddannelses- og Forskningsministeriet om aktuel forsknings- og innovationspolitik – herunder hvordan DFIR’s arbejde kan indgå i politikudviklingen. Ministeriet har ikke indflydelse på DFIR’s konklusioner.
Derudover deltager DFIR’s medlemmer ofte i konsultationer i relevante ministerier på baggrund af rapporter og analyser. Endvidere oversendes rådets materiale til Folketinget, hvor rådsmedlemmer jævnligt indgår i deputationer.
DFIR finansieres gennem årlige bevillinger på Finansloven, hvor der i 2025 er afsat 3,4 mio. til DFIR. Disse midler finansierer rådsmedlemmernes honorarer, to fuldtidsmedlemmer af sekretariatet, en studentermedhjælper, ekstern bistand, rejser og formidlingsaktiviteter. Derudover finansierer Uddannelses- og Forskningsministeriet én fuldtidsstilling i sekretariatet og stiller forskellige ydelser til rådighed for DFIR, herunder juridisk bistand, it-systemunderstøttelse og hjemmeside.
DFIR’s sekretariat er en særlig enhed, der er tilknyttet Center for Forskning, Innovation og Internationalt Samarbejde i Uddannelses- og Forskningsministeriet . Sekretariatet bemandes af sekretariatschef Thomas Trøst Hansen, to fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælper. Der er formuleret en såkaldt forståelsesramme mellem DFIR’s formand og Uddannelses- og Forskningsministeriets departementschef for de sekretariatsydelser, som ministeriet stiller til rådighed for DFIR. I forståelsesrammen er det tydeliggjort, at sekretariatet ikke løser opgaver for Uddannelses- og Forskningsministeriet, men fungerer som et selvstændigt sekretariat for DFIR.
Sekretariatet leverer bistand til DFIR’s rådgivende arbejde, planlægning og gennemførsel af events samt indhentning, bearbejdning og analyse af information til brug for DFIR’s arbejde.
Derudover bistår sekretariatet med relationer til eksterne interessenter og øvrigt kommunikationsarbejde, planlægning, gennemførelse og opfølgning på DFIR-møder, bistand til evt. arbejdsgrupper nedsat af DFIR samt udformning af forretningsordener og øvrige procedurer.
